Sådan dimensionerer du dit solcelleanlæg og batteri

Tre ting afgør, hvor stort et solcelleanlæg du skal have: hvor meget strøm husstanden bruger, hvornår på døgnet den bruges, og hvor meget brugbart tag der er. Et sydvendt anlæg uden skygge giver i Danmark omkring 950 kWh om året pr. installeret kWp. En familie, der bruger 5.000 kWh om året, ender derfor typisk et sted mellem 5 og 6 kWp, før en elbil eller en varmepumpe kommer oveni. Batteriet finder du bagefter ud fra, hvor meget strøm I bruger om aftenen og natten. Hos Kvist Energi kan du beregne dit solpotentiale ud fra adresse, tagtype og forbrug og se faste priser på vores pakker, før du beslutter dig.
Kort sagt
- Start med forbruget: Hent mindst 12 måneders forbrug på eloverblik.dk, og læg det forbrug til, du ved kommer, fx en elbil eller en varmepumpe.
- Regn om til kWp: Del dit årsforbrug med cirka 950. Så får du den anlægsstørrelse, der på et godt sydvendt tag producerer omtrent det samme, som du bruger på et år.
- Egetforbruget betaler regningen: Jo større anlægget er i forhold til forbruget, jo mindre af strømmen bruger du selv. Derfor skal anlæg og forbrug passe sammen.
- Batteriet følger anlægget: Som udgangspunkt cirka 1 kWh batteri pr. kWp. Har I et stort aften- og natforbrug, en elbil eller en varmepumpe, skal batteriet være større.
- Få det regnet på din adresse: Tagets retning, hældning og skygge kan flytte resultatet mere end nogen tommelfingerregel.
Indholdsfortegnelse
- Start med dit elforbrug, ikke med tagfladen
- Fra kWh til kWp: sådan regner du anlæggets størrelse
- Taget: retning, hældning og skygge
- Hvor stort batteri skal du have?
- Regneeksempel: familie på fire i parcelhus
- Hvorfor din adresse slår tommelfingerreglerne
- Find din størrelse hos Kvist Energi
- Vores syn: størrelsen skal passe til jeres hverdag
- Ofte stillede spørgsmål
- Kilder
Start med dit elforbrug, ikke med tagfladen
Mange begynder med at spørge, hvor mange paneler der kan være på taget. Det rigtige spørgsmål er, hvor meget strøm du har brug for. Ifølge Teknologisk Institut afhænger anlæggets størrelse af husstandens elforbrug, af særlige behov som varmepumpe, elradiatorer eller elbil og af, hvor stor en del af forbruget du vil dække med solceller.
Dit faktiske forbrug finder du på eloverblik.dk, som er Energinets portal, hvor du logger ind med MitID. Her kan du se forbruget time for time. Tag mindst et helt år med, så både vinter og sommer er med i tallet.
Har du endnu ikke et tal for dit forbrug, fx fordi du lige er flyttet ind, kan du bruge de vejledende tal fra EVU’s Energihåndbog for parcelhuse på 140 til 200 m² uden elvarme:
| Husstand | Vejledende årsforbrug |
|---|---|
| 1 voksen | 3.300-3.700 kWh |
| 2 voksne | 4.200-4.700 kWh |
| 2 voksne og 2 mindre børn | 4.900-5.300 kWh |
| 2 voksne og 2 større børn | 5.300-5.800 kWh |
Når du har tallet, så tænk et par år frem. Et anlæg holder i mange år, og det forbrug, du får i morgen, tæller lige så meget som det, du har i dag. Har du planer om en elbil, så læs med i vores guide til solceller og elbil. Skal oliefyret eller gasfyret skiftes ud med en varmepumpe, skal det forbrug også med i beregningen fra starten.
Fra kWh til kWp: sådan regner du anlæggets størrelse
Et solcelleanlægs størrelse angives i kWp, kilowatt peak. Det er den største effekt, panelerne leverer under standardiserede testforhold. Tallet siger ikke direkte, hvor meget strøm du får, men i Danmark kan du regne med cirka 950 kWh om året pr. kWp, når anlægget vender mod syd med 30-40° hældning og står uden skygge (EVU).
Den enkle formel er derfor:
Årsforbrug i kWh ÷ 950 = den anlægsstørrelse i kWp, der producerer omtrent dit årsforbrug.
Bruger du 4.500 kWh, giver det cirka 4,7 kWp. Bruger du 7.500 kWh, fordi der holder en elbil i indkørslen, giver det cirka 7,9 kWp.
Antallet af paneler følger af panelernes effekt. Et anlæg på 6,12 kWp kan fx bestå af 12 paneler på 510 W eller 17 paneler på 360 W. Derfor er kWp et bedre mål at sammenligne på end antallet af paneler.
Hvorfor du ikke bare skal købe det største anlæg
Det afgørende for økonomien er dit egetforbrug, altså den del af solstrømmen, du selv bruger i stedet for at sende den ud på nettet. En kWh, du bruger selv, sparer dig for hele elprisen med afgifter og nettarif. En kWh, du sælger, afregnes typisk kun til markedsprisen. Teknologisk Institut regnede i sin analyse af solcelle-el i enfamiliehuse med en forskel på cirka 1,7 kr. pr. kWh mellem købt og solgt el.
Egetforbruget falder, jo større anlægget bliver i forhold til forbruget. EVU’s tal for husstande uden elvarme viser, at udnyttelsen ligger på 69 %, når solcellerne producerer 10 % af årsforbruget, og falder til 22 %, når de producerer 150 % af forbruget. ByggeriOgEnergi peger på det samme: Et større anlæg sælger mere strøm til en pris, ingen kender i fremtiden, mens et mindre anlæg giver et højere egetforbrug. Samtidig er meget små anlæg dyrere pr. kW.
Det bedste anlæg er altså ikke det største, men det, der passer til dit forbrug. Det sweet spot finder du ved at regne med timeværdier, hvilket ByggeriOgEnergi også anbefaler: forbrug og solproduktion time for time sammenholdt med timepriserne for køb og salg af el. Overskuddet er stadig penge værd, og du kan læse, hvordan det afregnes, i vores guide til salg af overskudsstrøm.

Taget: retning, hældning og skygge
Når du kender den størrelse, dit forbrug kalder på, er det taget, der afgør, hvordan den bedst bygges. Ifølge ByggeriOgEnergis solcelleguide yder et anlæg bedst på en sydvendt tagflade med 30-40° hældning. Guiden fremhæver to pointer, som mange overser:
- Samme produktion kan nås med et større anlæg på en tagflade, der ikke vender ideelt. Et tag mod øst eller vest skal altså bare have lidt flere paneler.
- Øst/vest kan være den bedste økonomi, hvis produktionen passer bedre til jeres forbrug. Paneler mod øst og vest spreder produktionen over morgen og eftermiddag, hvor mange familier faktisk bruger strøm.
Skygge fra træer, flagstænger, nabobygninger eller kviste bør undgås. Er en del af taget skygget, kan panelerne placeres et andet sted, fx på en carport eller et stativ i haven. På flade tage monteres modulerne på stativ eller ballastkasser, helst stik syd med 30-40° hældning, og modulerne vejer typisk 12-18 kg/m² (Energistyrelsens Energiløsning).
Der kan også være regler om afstand til skel og lokalplaner, som påvirker, hvor anlægget må stå. Dem har vi samlet i guiden solceller til dit hus.
Hvor stort batteri skal du have?
Et batteri flytter solstrøm fra dagen, hvor du producerer mest, til aftenen og natten, hvor du bruger mest. Batteriets størrelse angives i kWh, altså hvor meget energi det kan gemme.
Tre tommelfingerregler
- Cirka 1 kWh pr. kWp. Teknologisk Institut konkluderede i sin slutrapport, at cirka 1 kWh effektivt batterilager pr. kWp solceller er en teknisk og økonomisk fornuftig størrelse. Med 5 kWp og et 5 kWh-batteri steg egetforbruget fra cirka 25 % til 50 %.
- Dit natforbrug. EVU’s Energihåndbog siger, at batteriet skal kunne gemme det natlige elforbrug eller cirka én times fuld produktion. Et typisk anlæg på 6 kWp producerer omkring 30 kWh på en god solskinsdag, så der er rigeligt overskud at fylde batteriet med om sommeren.
- Dit fremtidige forbrug. En elbil, der lader om aftenen, og en varmepumpe, der kører hele døgnet, flytter forbrug til de timer, hvor solen ikke skinner. Jo mere af dit forbrug der ligger uden for dagtimerne, jo mere har du ud af et større batteri.
Teknologisk Institut har også bygget et regneark til dimensionering af solceller, batteri og varmepumpe. I deres eksempel gav et 5 kWh-batteri en årlig besparelse på 2.258 kr. ved en prisforskel på 1,62 kr. pr. kWh mellem købt og solgt el. Beløbet afhænger af elpriserne og dit eget forbrug, så brug det som et billede på, hvordan batteriet tjener penge, og ikke som en garanti.
Sådan omsætter du reglerne til en størrelse
| Din situation | Batteri at tage udgangspunkt i |
|---|---|
| Lavt aftenforbrug, ingen elbil eller varmepumpe | Cirka 1 kWh pr. kWp |
| Familie med stort forbrug om aftenen og natten | Det, I bruger fra solnedgang til solopgang |
| Elbil og/eller varmepumpe | Større end anlæggets kWp, så aftenopladning og varme dækkes |
| Over 30 kWh | Placering i udhus eller garage |
Den sidste linje handler om sikkerhed. Teknologisk Institut anbefaler, at et batteri inde i huset holdes under 30 kWh. Et batteri udendørs i udhus eller garage kan være på 100 kWh eller mere, hvis brandmyndighederne giver tilladelse. Instituttet har desuden udviklet en årsvirkningsgrad, der viser batteriets effektivitet under almindelige driftsforhold, så du kan regne realistisk på investeringen. Vil du vide mere om, hvordan batteriet spiller sammen med anlægget, kan du læse om vores batteri til solceller.
Regneeksempel: familie på fire i parcelhus
Lad os samle det hele i et konkret eksempel. To voksne og to større børn i et parcelhus bruger ifølge EVU’s tal 5.300-5.800 kWh om året. Vi regner med 5.500 kWh.
Trin 1: Anlæggets størrelse. 5.500 ÷ 950 ≈ 5,8 kWp. Et anlæg på 6,12 kWp på et sydvendt tag producerer omkring 6,12 × 950 ≈ 5.800 kWh om året, altså omtrent familiens årsforbrug.
Trin 2: Dagligt forbrug. 5.500 kWh ÷ 365 ≈ 15 kWh om dagen. Hvis halvdelen af det ligger om aftenen og natten, skal batteriet kunne gemme cirka 7-8 kWh for at dække de timer.
Trin 3: Batteriet. Tommelfingerreglen om 1 kWh pr. kWp giver cirka 6 kWh, og natforbruget giver 7-8 kWh. Et batteri på 10 kWh giver familien luft til mørke dage med højt forbrug. Hvis der kommer en elbil om et par år, giver 15 kWh plads til aftenopladningen.

Trin 4: Hvis forbruget vokser. Med elbil og varmepumpe kan samme familie hurtigt bruge 9.000-10.000 kWh. Så regner vi på et anlæg omkring 10 kWp: et anlæg på 10,20 kWp producerer cirka 9.700 kWh om året på et godt sydvendt tag.
Eksemplet viser også, hvorfor tagets retning betyder noget. Vender taget mod øst og vest, skal der flere paneler til for at nå samme produktion, til gengæld kommer strømmen på tidspunkter, hvor familien er hjemme.
Hvorfor din adresse slår tommelfingerreglerne
Tommelfingerreglerne giver dig et kvalificeret bud på størrelsen. Men to familier med præcis samme årsforbrug kan have brug for forskellige anlæg. Den ene arbejder hjemme og bruger strøm midt på dagen, den anden er væk til klokken 17 og lader elbilen om natten. Den første har glæde af flere paneler, den anden af et større batteri.
Derfor bør beregningen tage udgangspunkt i dit konkrete hus: tagets retning og hældning, skyggen fra naboens træ og jeres forbrug time for time. Det er netop den metode, ByggeriOgEnergi anbefaler, og det er den, der gør forskellen mellem et anlæg, der passer, og et, der næsten passer. Når du sammenligner tilbud, så sørg for, at beregningen viser forventet årsproduktion, hvor meget du selv bruger, og hvor meget der sælges, så du ved, hvad tallene bygger på. Vores guide til tilbagebetalingstid på solceller viser, hvordan størrelsen slår igennem i økonomien.
Find din størrelse hos Kvist Energi
Hos Kvist Energi starter du med at beregne dit solpotentiale ud fra din adresse, din tagtype og dit forbrug. Derefter kan du vælge en af vores tre standardpakker med synlige priser eller få et skræddersyet tilbud, der er tilpasset dit hus. Du kan begynde uden forpligtelse og får en individuel vurdering, før du beslutter dig, og installationen er inkluderet.

- Solcellepakke 01, Leapton + Growatt: 94.900 kr.
- Solcellepakke 02, Leapton + Growatt: 114.900 kr.
- 10,20 kWp med 10 kWh batteri: 124.900 kr., oplagt til husstande med elbil eller varmepumpe.
Vil du vælge batteristørrelsen mere præcist, har vi anlæg på 6,12 kWp med batterier fra Growatt på 10, 15, 20 og 30 kWh, FoxESS på 13,8 kWh og Solplanet på 12,8 kWh, 15,36 kWh og 20,48 kWh. Vil du starte uden batteri, findes de samme anlæg i en hybridklar udgave uden batteri. Du kan se mere om, hvad et anlæg koster, i vores guide til prisen på et solcelleanlæg og om støttemuligheder i tilskud til solcelleanlæg.
Vores syn: størrelsen skal passe til jeres hverdag
Når vi taler med husejere, er det første spørgsmål næsten altid: Hvor mange paneler kan der være på mit tag? Vi vender det om og spørger: Hvordan bruger I strøm? For et anlæg, der er dimensioneret efter jeres hverdag, giver mere af elregningen tilbage end et, der bare fylder taget.
Derfor har vi bygget vores proces op omkring en beregning af solpotentialet ud fra adresse, tagtype og forbrug. Den giver dig et konkret billede af, hvad dit hus kan producere, og hvad du har brug for, før du skal tage stilling til noget.
Vi tror på, at klare priser hører med til en god beslutning. Derfor kan du se prisen på vores standardpakker med det samme. Og fordi ingen huse er ens, har vi varianter med forskellige komponenter og batteristørrelser, så vi kan matche alt fra en familie med lavt aftenforbrug til en husstand med elbil og varmepumpe. Det, du ender med, er et system, der er skræddersyet til at give dig den største besparelse på din adresse.
Kelly
Ofte stillede spørgsmål
Hvor mange solpaneler skal der til et almindeligt parcelhus?
Det afhænger af forbruget og af panelernes effekt. Med et forbrug på 5.000-5.500 kWh lander de fleste omkring 6 kWp, og det kan fx være 12 paneler på 510 W eller 17 paneler på 360 W. Sammenlign derfor anlæg på kWp frem for antal paneler.
Kan et solcelleanlæg blive for stort?
Et anlæg, der producerer langt mere end dit forbrug, sender en større del af strømmen ud på nettet, hvor den afregnes lavere end den strøm, du selv bruger. Derfor dimensionerer vi efter dit nuværende og forventede forbrug. Kommer der en elbil eller varmepumpe, er et større anlæg ofte det rigtige valg.
Kan jeg vente med batteriet og tilføje det senere?
Ja. Vælger du et hybridklart anlæg, er inverteren forberedt til at få et batteri tilsluttet senere. Det giver dig mulighed for at starte med solcellerne og udvide, når forbruget eller økonomien gør det oplagt.
Hvor skal batteriet stå?
Teknologisk Institut anbefaler, at et batteri inde i huset holdes under 30 kWh. Større batterier kan stå i udhus eller garage, hvis brandmyndighederne giver tilladelse. Placeringen afklarer vi, når vi gennemgår dit hus.
Kilder
- Teknologisk Institut: Solcelleanlæg med batteri, ny metode gør det lettere at vælge den rigtige løsning
- Teknologisk Institut: Optimal udnyttelse af solcelle-el i enfamiliehus
- Teknologisk Institut: Energilagring, fleksibilitet i elforsyning
- ByggeriOgEnergi: Solcelleguide
- EVU: Energihåndbogen, solcelleanlæg
- Energistyrelsen, Energiløsning: Solcelleanlæg